Ju-Jitsu Danmark arbejder med bredde- og eliteidræt og tilbyder Ju-Jitsu på alle niveauer. Vi tilbyder services og produkter til JJ-klubber, JJ-instruktører og medlemmer i vores klubber.

Ju-Jitsu Danmark varetager udviklingen af tre stilarter: Jiu-Jitsu, Ju-Jutsu og Aikido.

Vi repræsenterer ca 30 klubber, der har hver især deres egen identitet, men bruger Ju-Jitsu Danmark til løsning af en række fælles opgaver.

Medlemsklubberne kan benytte sig af vores services, der understøtter udvikling af klubbens:

  • Synlighed og rekruttering
  • Træning og klubbens ressourcer
  • Drift og udvikling af klubben

 

Medlemmer med Ju-Jitsu licens er en del af fællesskabet, og bidrager til udviklingen af trænere, træningskoncepter, bredde, elite og organisationen, – og kan samtidigt benytte sig af vores mange tilbud om gradueringer, træningslejre, konkurrencer og uddannelse.

Ju-Jitsu Danmark er en del af Dansk Judo & Ju-Jitsu Union (DJU) og derigennem medlem af Danmarks Idræts-Forbund (DIF).

Internationalt er vi medlem af ‘Ju-Jitsu International Federation’ (JJIF), der er den eneste Ju-Jitsu organisation, der er anerkendt af ‘SportAccord’ (paraply-organisation for olympiske/ikke-olympiske internationale sports forbund) og IWGA (International World Games Association).

 


 

Share